 Valley Seakayaks Valley blev grundlagt i 1970 af Frank Goodman, og siden er Valley´s historie blevet synonymt med havkajaksporten, selv om kajakkens historie går flere tusind år tilbage i tiden. Med introduktionen af glasfiberkajakken steg kajakkens popularitet og Valley blev en af de første til at serieproducere special kajakker, som Anas Acuta i 1972, der den dag i dag stadig produceres. Lige siden sin start, har Valley været på forkant med udviklingen af kajakker og har udviklet flere af de detaljer og udstyr som i dag opfates som standart, som vandtætte skot, gummiluger, indbygget justerbar finne. Der er også sket en stor udvikling fra de første glasfiber havkajakker. Nu er traditionel glasfiber kun en del af de fibre der anvendes, hvor multidirektionele E-glas, Carbon og Aramid er fibre der nu også flittigt anvendes for at gøre kajakkerne stivere og lettere. Ikke mindst er polyester bindemidlet nu erstattet af Vinylester og Epoxy der har en sammenbinding mange gange højere end tidligere produkter og medvirker til meget stærkere laminater. Valley's rotationsstøbte plast kajakker produceres i en 3-lags sandwich konstruktion, hvilket giver en meget stiv kajak, der ikke deformeres på samme måde som andre typer plast kajakker. Finishen er også uovertruffen både udvendig og indvendig, og det er fantastisk at man kan producere en plast havkajak med så smalt for og agterskib, som på Valley Nordkapp Enthusiast - vel nok den flotteste plast havkajak på markedet i dag! Sidst men ikke mindst så laves flere af Valley’s kajakker i forskellige størrelser, så man kan finde netop den kajak der passer både til ens ønsker og til personstørrelse. |