Gram balancetræner

800,00DKK  m/Moms

Balancetræner og grønlænder-tosseri!

Lager: Kun få stk. tilbage

Gram balancetræner er et sjovt værktøj til at forbedre balancen og træne musklerne i mave og ryg. I modsætning til i kajakken, så er der ikke nogen hjælp til at rette op når man mister balancen, så det er kroppens muskler der hele tiden arbejder for at holde balancen.

Balancetræneren er oprindeligt brugt af de grønlandske fangere, når de skulle forberede deres børn til at holde balancen i kajakken. Fra helt små, blev de placeret på denne balance stol, fik et lækkert stykke gumlekød i hånden og så gik trængningen i gang. Når barnet mistede balancen, satte det helt naturligt hånden ned for at rette op, men så fik man snavs på sin fedtede hånd, snavset kom på godbidden og så kom snavset i munden. Det er der jo ingen der kan lide, så løsningen var at lære at holde balancen. Konsekvenspædagogik i sin reneste og mest effektive form.

En balancetræner giver god træning af lænden, som for mange af os er stift og ikke særligt veltrænet. Træning med en grønlandske balancestol påvirker de små støttende muskler og giver hurtigere reflekser og markant bedre kontrol med kajakken. Brug den mens nyhederne er på skærmen, så sker træningen ubevidst. Har du modet, så udfordr bare svigeror til en omgang grønlandsk balancestol næste gang hun er på besøg, det er leg for hele familien.

Balancetræneren er ca. 120 cm lang.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:

Skrevet af Lars Gram, Gram Kajak.

I de senere år er grønlænderpagajen blevet ”genopfundet”. I modsætning til de pagajer de fleste roere endnu bruger, er grønlænderpagajen ikke skivet, den er lavet af træ og er som oftest håndarbejde. Det lyder gammeldags, ikke? Men prøv lige at læs videre:

Hvad er så det smarte?
Folk som ror med grønlænder pagajer er tit lidt fanatiske. De taler op ad stolper og ned ad døre om deres fantastiske redskab. Fortæller vidt og bredt om at de ikke har ondt i albuer og skuldre mere, deres håndled er holdt op med at protestere, fingrene har det lunt og rart og de har fået mulighed for at opleve verden udenfor kajakken medens de ror. De sniger sig lydløst ind på fugle og sæler og frem for alt oplever de en fredfyldt lydløs harmoni på turen. Ja, ja siger skeptikeren, men du kommer jo heller ikke nogen vegne. Men det gør man faktisk.

Hvordan bruger man sådan en ting?
En udbredt misforståelse er at man skal ro som en gal med en grønlandsk pagaj for at komme frem. I praksis er det sådan at man, efter lidt øvelse, er i stand til at holde samme hastighed som en roer der anvender en konventionel pagaj, med samme kadence. Man lærer simpelthen at få pagajen til at stå fast i vandet –eller rettere man lærer at finde den grænse hvor lidt flere kræfter blot bruges til at flytte vand, i stedet for kajak. Det er netop der den almindelige pagaj har sin svaghed – eller rettere dens bruger har sin svaghed. Det er alt for let at trække hårdt i pagajen, og derved spilde kræfter på at lave hvirvler og flotte skumbølger – men det er spild af menneskelig energi og belaster muskler og led unødvendigt. Det drejer sig altså om at beherske sig!

Sæt dig godt tilrette i sædet. Stræk armene vandret ud fra kroppen og krum hånden om din grønlænder pagaj. Bladene skal være vinkelret på vandoverfladen. Nu sænker du armene så underarmen er næsten parallel med dækket på kajakken. Oversiden af pagajbladet peger nu fremad, sådan ca. 15-30 grader. Det er ikke så vigtigt i først omgang. Træk højre knæ op under dækket, sæt højre pagajblad i så langt fremme som muligt. Træk nu stille og roligt pagajen bagud, samtidig med at du drejer højre skulder og dermed overkroppen, bagud og strækker højre ben ved at trykke med højre fod på fodhvileren. Rolig men bestemt bevægelse. Når du ikke kan dreje overkroppen mere tager du pagajen op af vandet, og er parat til at gentage det hele i venstre side.

Bemærk at du ikke under forløbet skal dreje i håndledet for at ændre pagajens vinkel. Det får du intet ud af. Du skal dog heller ikke forhindre den naturlige drejning af håndleddet, som i øvrigt er minimal. Kort sagt flyt din bevidsthed fra håndleddet ud til spidsen af pagajen, og iagttag hvad er sker der.  Dit håndled drejer sig ikke synderligt under rotaget, men hele bevægelsen af din krop og dermed arme vil medføre en lille ændring af pagajens vinkel, lad være med at korrigere, det skal være sådan. Pagajen skal være så langt væk fra kajakken som muligt. Afstanden kan forøges ved at du forskyder pagajen til siden, men husk at når du øger kraften på  pagajen, kræver du også mere af din krop. Find balancen mellem indsats og udbytte.

Når du så har roet 20-30 km, vil du opdage at du langsomt har ændret vinklen på pagajen til at passe til din underarms stilling, således at du ror lydløst. Når du ror  lydløst med en grønlænder pagaj ror du nemlig mest effektivt. Du har fundet det punkt hvor pagajen står fast i vandet, og kadencen dermed er cirka den samme som da du roede med en almindelig europæisk pagaj. Du kan sagtens accelerere op i fart med en grønlænder pagaj ved at give den fuld skrue, men når du er oppe i fart giver det ikke nogen mening at bruge kræfter på at lave skumhvirvler.

Det der med at finde den rigtige vinkel på pagajen løser for det meste sig selv, idet en grønlænder pagaj som regel er lavet med ovalt håndtag, som automatisk lægger sig korrekt tilrette i din hånd.

Er der så mere?
Ja, der er mange andre ting som er sjovere, letter og mere spændende med en grønlandsk åre.
Sideforflytning? Det er noget med at lave ottetaller, eller trække bladet mod sig medens man læner sig ud af  kajakken og er lige ved at vælte. Nix, med en grønlænder pagaj, tager man fat med en hånd midt på håndtaget, strækker armen og lægger hele pagajen ned i vandet parallelt med kajakken og så trækker man den stille og roligt ind mod sig. Du har nu flyttet kajakken til siden, uden at den i øvrigt er drejet. Du skal heller ikke tænke på hvordan pagajen vender når du ruller, og så flyder en træpagaj altid.

Der er mange andre smarte tricks, som bla. Bjørn Thomassson har beskrevet så godt.