Epic 18x Touring Havkajak

28.000,00DKK
Lager: Kun få stk. tilbage

Let og hurtig havkajak.

Epic Kayaks
18X fra Epic kayaks er en rigtig let og hurtig havkajak, men har stadig en forbavsende god stabilitet. Havkajakken er designet af Greg Barton (2x OL guldvinder) og Oscar Chalupsky (12 x verdensmester i Surf Ski) i fællesskab. Hurtigheden opnås gennem et langt og smalt skrog med en lang vandlinie. Der er volumen nok i enderne til at løfte dem ud af bølgerne i stedet for at havkajakken går gennem bølgerne, selv om 18X ikke har så opadbøjede ender som mange andre havkajakker. Havkajakken er ret rund i bunden for at give lille våd overflade og dermed højere hastighed gennem vandet, men den har alligevel en rimelig bredde lige bag cockpittet for at give stabilitet. I test i det amerikanske Sea Kayaker Magazine er Epic 18 en af de hurtigste havkajakker, de nogensinde har testet, men uden at kajakken er vanskelig at holde balancen i. Efter vores mening finder du ikke nogen anden havkajak med et bedre forhold mellem hastighed og stabilitet. Cockpit og fodstøtte er konstrueret, så du kan arbejde optimalt med benene ligesom i en tur- eller kaproningskajak, men du har stadig mulighed for at spænde knæene ud under dækket og lave en grønlændervending. Ønsker du en hurtig havkajak til motion og deltagelse i løb, men uden at ødelægge dine muligheder for langtursroning og hyggeroning, så er 18X et godt valg. Kajakken er vacuum støbt i en ren kevlar sandwich konstruktion. Det giver en meget let, stiv og stærk havkajak.

  • Længde 548 cm,
  • Bredde 55 cm
  • Vægt ca. 17,5 kg
  • Cockpit indvendigt 86 x 41 cm
  • Maks last ca. 173 Kg
  • 3 skot + luger

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: