Zegul Arrow Dufa PE plastik havkajak

Pris fra
11.000,00DKK  m/Moms

Lækker og alsidig legekajak i solidt plastik.

Lager: Ikke på lager
Det valgte produkt kan desværre ikke bestilles.

Zegul Arrow Dufa PE plastik havkajak er en unik legekajak, som giver roeren masser af muligheder for leg med teknik, surf og samtidig har den gode egenskaber som en kajak til hverdagsbrug. Dufa PE er lavet i det stive og slidstærke HDPE plastikmateriale.

Dufa kajakkerne er designet til leg og kortere ture, og med et solidt udgangspunkt i de velkendte Play kajakker, er det kajakker der leverer hurtig og kontant håndtering på vandet. Dufa har lidt blødere kanter, som gør dem mere velegnet som hverdagskajakker og giver dem en mere tilgivende fornemmelse, når man rammer yderpunkterne. De er stadig designet med markant rocker og tydeligt knækspant, og med en stor surf-flade på midten af kajakken, som gør Dufa kajakkerne særdeles legesyge når bølgerne rammes. Dufa var datter af jætteguderne Ægir og Ran, fra den Nordisk Mytologi. Ægir og Ran fik 9 døtre, som alle har navne med en eller anden betydning for bølger.

Kajakken har god plads i cockpittet og er med justerbare fodstøtter, justerbar rygstøtte og faste lårstøtter. Cockpittet har en god åbning, som gør det let at komme ind og ud af kajakken. De 4 pakluger gør det let at pakke kajakken, både på langture og til de mindre aftenture.

Arrow Dufa PE er en unik legekajak med fremragende egenskaber som hverdagskajak og til de mindre ture. Den passer godt til den mellemstore roer som ønsker en alsidig og solid havkajak, med ekstra gode egenskaber til leg og tekniknørderi.

Kajakken leveres med finne, eller med finne og ror.

  • Længde: 504 cm.
  • Bredde: 55,5 cm.
  • Cockpit: 81 x 42,5 cm.
  • Vægt: 27-29 kg.

Dufa PE fås også i en Club udgave, hvor der er skåret lidt ned på udstyrsniveauet, blandt andet er dagslugen og Minibox’en foran cockpittet sløjfet.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: