Kokatat Passage Gore-Tex SwitchZip Mens Anorak rojakke

5.900,00DKK  m/Moms

Utrolig fleksibel turanorak med den fleksible SwitchZip teknologi.

Lager: Kun få stk. tilbage

Passage SwitchZip Anorakken er den mest fleksible turjakke til kajakbrug! Den er lavet i ekstra åndbart og slidstærkt 3-lags Gore-Tex og i et nytænkt design, som giver højere funktionalitet og øget komfort. Dette især takket være SwitchZip teknologien som giver jakken ekstra mange muligheder for anvendelse.

SwitchZip teknologien som bruges af Kokatat i flere af deres top tørdragter, gør det muligt at øge fleksibiliteten, sådan at en tørdragt kan kombineres med flere forskellige overdele. Passage SwitchZip jakken kan bruges sammen med Radius, Idol eller Surge tørdragterne. Eller den kan bruges selvstændigt, som den lækre og kompromisløse tur anorak den er.

Kokatat Passage Gore-Tex SwitchZip Anorak kajakjakke er med alle de funktionelle detaljer der kræves i en touring jakke til brug under selv de mest krævende forhold. Den rummelige hætte kan justeres så den sidder perfekt til hovedet, så der er optimalt udsyn og så kan den rulles sammen i kraven, eller afmonteres helt, hvis det skulle ønskes. Det brede neoprenstykke om livet, har dobbelt lukning og giver en tæt og komfortable lukning over sprayskirtet. Den høje stormkrave er med asymmetrisk lynlås, så den ikke kommer til at sidde og kradse i ansigtet og kraven har blødt fleecefor. Ved håndleddene er der tætte latexmanchetter, med beskyttende overmanchetter i neopren.

  • Lavet i 3-lags Gore-Tex.
  • SwitchZip teknologi.
  • Vandtæt og åndbar.
  • Fuldt tapede og vandtætte syninger.
  • Competition Cut pasform.
  • Latex håndledsmanchetter med justerbare Lycra overmanchetter.
  • PU belagt og justerbar Lycra manchet i halsen.
  • Høj stormkrave med asymmetrisk lynlås og fleecefor.
  • Multifunktionel stormhætte som kan afmonteres eller rulles ind i kraven.
  • Neoprenlukning om livet med ”Hook & Loop”.
  • Lomme på begge ærmer til småting.
  • Reflekser på hætte og ærmer.

Kokatat har lavet kajakudstyr af højeste kvalitet siden 1971 og lægger stor vægt på de miljømæssige konsekvenser af deres produktion. Over 90 % af deres produktion foregår på deres fabrik i Arcata, Californien.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: