Tahe U-Bolt låsebeslag

200,00DKK
Lager: Kun få stk. tilbage

Kajakkerne fra Tahe Marine produceres på Tahe Outdoors egne fabrikker i Estland. De har produceret glasfiberkajakker i mere end 25 år, og står i dag bag mærker som Tahe Marine, Zegul Kayaks, Robson Paddles og Artistic Design.

Hos Tahe Marine har de gennem årene brugt mange kræfter på udvikling af produktionsmetoder og materialesammensætning, for at udvikle kajakker med høj kvalitet, gode egenskaber og til meget konkurrencedygtige priser. Deres produktionsmetoder er blandt de bedste i verden, med højteknologiske forme til rotationsstøbning af plastikkajakker, og vacuum infusion teknologi til produktion af glasfiber og kulfiber kajakker.

Tahe Marine har nogle af de mest moderne forme til rotationsstøbning af plastikkajakker. I disse forme kan plastikkens tykkelse kontrolleres fuldstændigt, så der kan lægges et tykkere lag plastik i de områder af skroget, hvor der er mest brug for styrke. Dette gør plastikkajakkerne fra Tahe Marine lettere og stærkere, og samtidig med markant mindre variation i vægt og sejlegenskaber, fra kajak til kajak. Plastik kajakkerne laves som enten 1-lags plastik eller som 3-lags sandwichkonstruktion. Fra 2017 begyndte man at genanvende plastik til et nyt materiale, E-Co:re. Her bliver plastikrester fra produktionen og fejlproducerede kajakker bliver høvlet til spåner og genanvendt i dette materiale.

De forskellige udgaver af glasfiberkajakker produceres efter forskellige metoder. Enkelte modeller laves ved traditionel håndoplægning af glasfiberen i forme. Men den mest anvendte metode er vacuum infusion, hvor mængden af bindemiddel og fibermateriale kan styres perfekt. Det giver lettere, stivere og en mere ensartet kvalitet af støbningen.

HDPE 1-lags plastik
Materialet er et Superlinear High Density PolyEthylene plastikmateriale, som giver stor stivhed og styrke. Kajakkerne bliver rotationsstøbte, hvilket giver en ensartet kvalitet og en flot finish.
Kajakker i dette materiale er prisstærke og perfekte til brug ved sommerhuset og som fritidskajakker.

TRM HDPE Sandwich
Tahe Marine er kendt for deres produktion af prisstærke kajakker i 3-lags sandwichkonstruktion, Triplelayer Rotation Moulded High Density PolyEthylene.
Materialet består af en PE skumkerne, belagt med Superlinear HDPE-plastik på begge sider. Dette giver et plastikmateriale der er lettere og stivere end traditionelle 1-lags plastikkajakker. Det stivere plastikmateriale, gør at kajakkerne får et lettere glid i vandet og ikke påvirkes så let af vandets bevægelser. Det er også de egenskaber man opnår ved at lave kajakker i glasfiber.

E-Co:re
Tahe Marine kajakker i E-Co:re er lavet med genanvendt palstik. Plastikken kommer fra rester fra den ordinære produktion og fra fejlproducerede kajakker, som høvles til spåner og bliver brugt i denne 2-lags HDPE konstruktion. Metoden er udviklet for at give et større fokus på miljøet, dog velvidende at produktionen af kajakker ikke er en ”økologisk” industri.
Ydersiden af kajakkerne er lavet i traditionel HDPE palstik, mens indersiden er lavet i den genanvendte E-Co:re plastik, hvilket giver kajakker med høj slidstyrke og god ”value for money”.

Outdoor glasfiber
I 2017 introducerede Tahe Marine Outdoor materialet som erstatning for det velkendte TGC Lite materiale. Dermed blev fiberkajakker fra Tahe Marine endnu stærkere i pris, samtidig med at der blev skruet op for det tekniske niveau i både produktionsmetode og materialesammensætning.
Outdoor glasfiber er en ny måde at producerer glasfiberkajakker og den er udviklet sammen med førende råmaterialeproducenter i Europa. Her er nøgleelementet en HD skumkerne der bliver lamineret med et letvægts kompositmateriale, hvilket giver en stærk og ekstra let kajak. Kajakker i Outdoor glasfiber er ca. 10-15% lettere end de tilsvarende kajakker i TGC-Lite glasfiber.

Outdoor Elite galsfiber/Aramid
Outdoor Elite materialet blev indført i 2017 som erstatning for TCA-Lite materialet. Med Outdoor Elite fra Tahe Marine, er det muligt at få kajakker i et ekstra stærkt materiale, og til en stærk og konkurrencedygtig pris.
Outdoor Elite kajakkerne er lavet efter samme lamineringsmetode som Outdoor glasfiberkajakkerne, men med en indlagt forstærkning af Kevlar. Kevlar er et super absorberende materiale, som gør kajakkerne mere slagfaste og giver den mere holdbarhed. Kajakkerne bliver lidt tungere, på grund af det ekstra materiale, i forhold til kajakkerne i Outdoor glasfiber, men de er også stærkere.

TGC-Lite - glasfiber
TGC-Lite materialet er udviklet i samarbejde med leverandører af glasfiber til kap- og racingkajakker, hvor stivhed og vægt er væsentlige faktorer der skal tages højde for.
Nøgleelementet i TGC-Lite er en HD skumkerne, som er lamineret med flere lag glasfiber. Denne sandwichkonstruktion giver utrolig stærke og lette kajakker, der er perfekte til danske forhold.

 

 

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
spacer