Mælström Kayak laver kajakker til den ultimative kajakentusiast, som vil have den absolutte topkvalitet. Mælström Kayak går ikke på kompromis hverken med design, detaljer eller kvalitet. Som de selv skriver på deres hjemmeside: ”Når du prøver en Mælström kajak, forvent da superb håndtering af disse stabile og alsidige kajakker, som også er de letteste i sin kategori. Og hvad kan vi sige om deres udseende, andet end at de let får selv de lækreste British-style kajakker til at vende sig af misundelse!”

Kajakkerne fra Mælström er nok det tætteste på de ”perfekte kajakker” vi nogensinde har oplevet. Hurtige og lette som hverdagskajakker til mindre ture og motionsbrug. De kommer hurtigt op i fart og er lette at holde der, og de har en utrolig manøvredygtighed til leg og teknisk roning. De er nemme at lægge og holde på kant, og de drejer som på en tallerken og lystrer øjeblikkeligt. Sikre og legende i bølger, hvor de let fanger bølgen og giver lange og lækre surfture. Og så er de ufattelig lette at rulle. Selv når kajakkerne er pakket til tur, er de stærke egenskaberne lette at mærke. Mælström Vaåg og Mælström Vitäl’s stringente og fuldendte design får også kajakkerne til at fremstå smukke, elegante og lette, når de ligger på vandet.

Mælström kajakkerne er produceret efter de bedste metoder for produktion af glasfiberkajakker. De har indvendig forstærkning af kølen, Kevlar forstærkning i både for og agter stævn og er dobbelt forstærket i samlingen mellem dæk og skrog.

Kajakkerne Vaåg og Vitäl er blevet overtaget af Boréal Design, og produceres i dag af Tahe Outdoors, som har mere en 25 års erfaring med produktion af kajakker i høj kvalitet. Se kajakkerne under Boréal Design.

1 anmeldelser
Pris fra
23.000,00DKK  m/Moms
Lager: Kun få stk. tilbage
2 anmeldelser
Pris fra
23.000,00DKK  m/Moms
Lager: Ikke på lager