Nigel Dennis Explorer HV havkajak

Pris fra
26.000,00DKK  m/Moms

Langturskajakken til den store roer.

Lager: Kun få stk. tilbage

Nigel Dennis Explorer HV er til den store roer der vil på langtur. Kajakken har et lidt glid i vandet, stor manøvredygtighed og masser af plads til oppakning. Den fungerer også godt som hverdagskajak til den store roer.

Explorer kajakkerne er skabt til de lange ture med oppakning og de har været brugt på adskillelige ekspeditioner. Kajakkerne har lang vandlinje, hvilket giver dem et godt glid i vandet og gør at de holder en høj marchhastighed, selv når de er tungt lastet. Explorer kajakkerne er designet med udgangspunkt i den legendarisk Romany og har den samme grundfacon i skroget, hvilket giver nogle af de samme egenskaber, let at håndtere, god til at fange en bølge til surf og stor manøvredygtighed. Explorer kajakkerne er skabt til at tilbagelægge sømil efter sømil, fyldt med udstyr og uanset forholdene.

Kajakken har plads til masser af oppakning. De tre pakrum har runde luger, så de holder mest muligt tæt og dagslugen er placeret, så den er lettere at komme til mens man sidder i cockpittet. Skottet bag sædet er skråtstillet, så det er lettere at tømme kajakken for vand ved redninger, og dækket foran cockpittet er ekstra forstærket, så det kan holde til at lave redninger med fuldt lastet kajakker.

Cockpittet er tilpasset den store roer og samtidig en tæt pasform, som giver god kontakt med kajakken, og dermed god kontrol, uanset forholdene. Åbningen er lavet, så det er let at komme ind og ud af kajakken. Det rummelige cockpit har små forhøjninger i fordækket, så der er god plads til både store fødder og lange ben. Glasfibersædet og det justerbare ryglæn, giver mange justeringsmuligheder og giver stor komfort på de lange ture. Bag sædet er der monteret en skumklods, The P-Block. Afmonteres ryglænet, så fungere P-Block’en som et kompakt ryglæn, hvor der er stor bevægelsesfrihed. Samtidig understøtter den bagkanten af sædet, hvis man er lidt rulletosset.

Explorer HV er kajakken til den store roer der vil på længere ture med overnatning. Det er i denne kajak der er god plads, både til roer og til alt det nødvendige udstyr, og det knapt så nødvendige. Elegant og præcis kontrol, uanset forhold og med fuld oppakning.

Kajakken leveres som standard med finne.

Længde: 534 cm.
Bredde: 56 cm.
Dybde: 35 cm.
Vægt: 26 kg.
Samlet volumen: 319 liter.
Forreste pakrum: 73 liter.
Cockpit: 152 liter.
Dagsluge: 38 liter.
Bagerste pakrum: 56 liter.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:

En ting er helt sikkert, en Nigel Dennis kajak fra Sea Kayaking UK er bygget til at blive brugt. Endda misbrugt, hvis man spørger Nigel selv.

Nigel Dennis kajakkerne er måske ikke kajakker med de mest sexede materialer og produktionsteknikker, de er bare solidt håndværk. Glasfiberkajakkerne bliver lavet i flere lag men ikke på samme måde som de moderne vacuum infusion kajakker, fordi Nigel mener, at den slags kajakker kan delaminere, hvis de får en alvorlig skade. I stedet bruges en særlig teknik med hakkede fibre, der presses til et lag og som så håndoplægges. Sammen med en vævet glasfibermåtte giver dette en særlig slagkraftig glasfiber, som selv ved gennemslag ikke vil delaminere. Der er desuden en ekstra kraftig gelcoat, hvilket giver kajakker, som tåler ridser og slag bedre, end kajakker med en tyndere gelcoat.

Denne mere simple produktionsteknik giver glasfiberkajakker, som er lette at reparere på ture og ekspeditioner. De tåler mange slag og masser af slid, især når kajakken skal i vandet eller landes på en strand eller på klippegrund. Så skal du have en rigtig slider kajak, eller på ture hvor du er afhængig af din kajaks holdbarhed, så bør du vælge en Nigel Dennis kajak fra Sea Kayaking Uk.

Standard glasfiber
Selv om dette er standard udgaven fra Sea Kayaking UK, så er der ikke meget standard over kajakkerne i denne glasfiberoplægning. Kajakkerne laves i en særlig glasfiberoplægning med en vævet glasfibermåtte og et lag af hakket glasfiberstrå. Laget med de hakkede glasfiberstrå bliver presset til et jævnt lag, med strå der peger i alle retninger. Dette giver en enorm stivhed og stor slagstyrke, og det giver væsentlig mindre risiko for delaminering ved skader. Metoden med de hakkede fibre kan kun bruges, når kajakken håndoplægges, da man ved indsprøjtning af resin, vil skubbe rundt med fibrene, så de ikke lægger jævnt.

Denne oplægningsmetode giver en kajak, der ikke vil delaminere, når den får en alvorlig skade. Det er en stor fordel på ekspeditioner og længere ture, men også for den almindelige kajakroer i dagligdagen. Selv ved gennemslag, vil skaden begrænse sig til selve hullet og ikke delaminere, hvilket kajakker bygget med Infusion teknologi vil have en større risiko for at gøre ved lignende skader.

Dækket af kajakkerne er ekstra forstærket i området foran cockpittet, så redninger kan ske med fuldt lastet kajakker, med fuld tillid til at kajakken nok skal holde. Dækfittings er indstøbte i skroget, så der ikke er gennemgående huller, hvilket giver en stærkere montering.

Gelcoaten håndoplægges i et ekstra tykt lag, hvilket giver større modstandsdygtighed overfor ridser og slagskader. Valg af farve kan have indflydelse på, hvor hurtigt en kajak kommer til at se slidt ud, hvor selv små ridser kan se meget tydelige ud på de mørke farver.

Skroget har en tykkere gelcoat langs hele kølen, og den er konstrueret, så den kan trækkes op på stenede strande og klipper. Det anbefales ikke at få kajakken monteret med keel strip, med mindre kajakken skal (mis)bruges på ekspeditioner eller trækkes over is. Indvendigt er kølen forstærket med Diolentape, hvilket giver en øget styrke af kølen og en øget stivhed i cockpitområdet. Selve finneboksen bliver støbt ind i skroget, mens glasfiberen bliver lagt. Den bliver ikke limet fast i et udskåret hul, hvilket giver en stærkere konstruktion omkring finneboksen.

Samlingerne mellem skroget og dækket bliver lukket med tape på både inder- og ydersiden. De bliver ikke samlet med H-kanaler, da det gør det umuligt at se præcist, hvor der eventuelt kommer utætheder.

Nigel Dennis kajakker i Standard glasfiberoplægningen er så solide, som kajakker kan laves og de bliver skabt, så de er lette at reparere og vedligeholde. Dette er rigtige slider kajakker, til instruktøren, klubben eller den seriøse kajakroer.

En NDK Explorer i Standard glasfiberoplægning vejer ca. 26 kg.

Heavy Duty/Fleet lay up
Kajakker i Fleet eller Heavy Duty oplægning er især tænkt til klubber, udlejning og kursusbrug, hvor kajakkerne skal kunne holde til dagligt brug år efter år. De er ikke tænkt til den private bruger.

Som det antydes i navnet, så er der mere gods i en Nigel Dennis kajak i Heavy Duty oplægning. Det gør kajakkerne endnu mere slidstærke og slagfaste, og det gør dem også lidt tungere.

En NDK Explorer i Fleet/Heavy Duty udgaven vejer ca. 27 kg.

Elite
Nigel Dennis kajakker i Elite udgaven er bygget efter samme principper som Standard udgaverne, bare i en lidt tyndere oplægning. Det gælder både tykkelsen af glasfiberen og gelcoaten.

Kajakkerne bliver forstærket ved kajakkens stresspunkter og indvendigt langs kølen i bov og stævn, hvilket giver kajakker med lav vægt og som stadig er rimelig stærke. De er lavet efter Nigel Dennis standard, og stadig stærkere i forhold til langt billigere kajakker i glasfiber.

En Nigel Dennis Explorer Elite vejer ca. 22 kg.

50/50
50/50 udgaven er en kombination af ekspeditionsstyrke og letvægt.

Skroget er lavet i Standard glasfiberoplægning, så kajakken har den store slidstyrke og holdbarhed. Dækket er lavet i Kevlar/kulfiber, så kajakkens samlede vægt holdes nede.

En Explorer i 50/50 udgaven vejer 23 kg.

Kevlar/Carbon
Kevlar/Carbon udgaven er til roeren, der går op i vægt og stivhed.

Kajakkerne bliver lavet i en Kevlar-kulfiber hybridmåtte, hvor oplægningen kan varieres efter kajakkens formål. En kajak til fladt vand vil have en lettere konstruktion, og en kajak til mere krævende forhold vil have en kraftigere konstruktion. Dette betyder også, at kajakker i Kevlar/Carbon udgaven kan variere i vægt. Jo stærkere kajakken skal være, jo tungere vil den blive.

I modsætning til kajakkerne i Standard og Elite udgaverne så er en kajak i Kevlar/Carbon udgaven på ingen måde let at reparere.

En Explorer i Kevlar/Carbon udgaven vejer ca. 21 kg, men kan komme helt ned på ca. 18 kg.