BIC Beach 2-Part delbar pagaj

450,00DKK  m/Moms

Prisfornuftig delbar pagaj.

Lager: På lager

BIC Beach 2-delt er en delbar pagaj til for eksempel sommerhusbrug. Pagajen er lavet med 2-delt aluminium skaft, som kan stilles til 60 grader højre eller venstre, eller til 0 grader i skivningen. De asymetriske blade er lavet i polypropylene nylon. Pagajen er delbar.

Materiale skaft: Anodiseret aluminium.
Materiale blad: Polypropylene nylon.
Bladstørrelse: 12,5 x 47 cm.
Skivning: 60 grader højre eller venstre, eller 0 grader.
Vægt: 1100 gr.
Længde: 215 cm.
Delbar.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:

For mange kajakroere bliver pagajen deres kæreste eje – i hvert fald blandt deres kajakudstyr! Hvor man mange gange kan man få lov at låne en garvet roers kajak, vil der blive set med undren på en med, hvis man tror man kan låne hans pagaj! Det er ikke svært at forstå for en kajakroer, for pagajen bliver som en del af kroppen. Næsten som at sidde med hænderne i vandet. 

Derfor er der nok heller ikke noget i kajakverden, der kan skille vandene så meget som snakken om pagajer. Dette redskab foruden hvilken vi ikke ville have meget glæde af vores mange timer på vandet. Man kan være uenige om valg af materiale, pagajens længde, skivningen af bladene og bladenes størrelse og facon. Det er næsten helt sikkert, at er man enig om en af faktorerne, så skal der nok være mindst to andre, man kan blive uenige om. Dette skyldes nok det tætte forhold, som mange får til deres pagaj, og som gør, at man hellere udskifter kajakken end sin pagaj.

Der bliver også skrevet meget for og imod, den ene eller den anden type pagaj, og ofte ses der ned på ”de andre”! Dette er med til at gøre det svært for især nye i kajaksporten, at finde ud af hvilen type pagaj de skal vælge. Men det er svært at finde den rigtige pagaj, især første gang. Man har jo ingen erfaring at trække på. Når man samtidig får den ene ”sandhed” efter den anden fra andre, så bliver det ikke nemmere. I denne artikkel har jeg forsøgt at være så objektivt som muligt, og måske gøre det nemmere at vælge pagaj.

Kort sagt, består pagajen af et skaft og et blad
For bladet gælder det at form, størrelse og materiale giver det nogle særlige egenskaber.

Bladets form kan grundlæggende deles op i symetrisk, asymetrisk eller wing. Wingpagajen har form som en vinge, hvilket giver et godt greb i vandet, men er samtidig hård at ro med, især i en havkajak. Denne type pagajer ser man mest hos kaproere, men også lidt til havkajak. Det kræver en slank og hurtig kajak, og må siges at være en pagaj til den rutinerede roer. Symetriske blade bliver ofte brugt på helt billige pagajer, men anvendes også til krævende dicipliner, som blandt andet kajakslalom. Den mest anvendte bladtype til havkajak er den asymetriske, hvor oversiden er længere end undersiden. Det gør at bladet får et jævnt og let tag i vandet, og giver dermed en god rytme til de lange ture. Det gør også at bladet lettere slipper vandet i slutningen af taget.

Bladets størrelse har betydning for fremdriften. Det er med pagajen man ”skubber” kajakken frem gennem vandet. Et stort blad tager bedre fat i vandet og giver mere fremdrift, mens et mindre blad vil slippe vandet lettere. Men bladets størrelse har også stor betydnig for den belastning, som pagajen påfører på kroppen. Et stort blad giver større belastning end et mindre, og dermed er der større risiko for skader! Ofte får man en højere kadence med et mindre blad, hvilket gør at man ikke taber så meget fart.

Bladene kan være lavet af træ, nylon, glasfiber eller kulfiber. Træets fordel er, at det er nemt at vedligeholde, men også lidt tungt. Nylonbladet er let, eftergivende og billigt. Glasfiber er stift og holdbart, mens kulfiber er meget stift, let og dyrt!

Skaftets form er oftest lige, men der er kommet forskellige former for ergonomiske skaftdesigns, hvor formålet er at mindske risikoen for skader,  især i håndledene. Disse skafttyper ses stort set kun på kulfiberpagajerne, hvilket gør at de prismæssigt ligger i den helt dyre ende.

Skaftet laves også i flere materialer. Træ, aluminium, glasfiber eller kulfiber. Træ er nemt at vedligeholde, men da det slides, kræver det også vedligeholdelse, modsat de andre skaftmaterialer. Aluminium er billigt men ikke så holdbart og bliver hurtigt koldt at holde ved. Selv på de varme dage. Glasfiber har en god stivhed, er let og giver en god fornemmelse i hånden. Kulfiber er let, stift og dyrt!

Typisk laves pagaj med træskaft kun med træblade, pagajer med aluminiumsskaft med nylon blade, glasfiberskaft med enten nylonblade eller glasfiberblade. Kulfibersaft med glasfiber eller kulfiberblade. Sådan at skaftets og bladets egenskaber hænger sammen.

Bladenes skivning
Skal pagajen være skivet eller uskivet. Og hvad betyder det? Når en pagaj er skivet, snakker man om bladene står lige i forhold til hinanden, eller om de står skævt, når man ser fra den ene ende af pagajen til den anden. Formålet med den skivede pagaj, er at det blad der er i luften, giver mindre modstand mod vinden, hvilket gør det lettere at kontrollere og presse pagajen fremad. Den skivede pagaj har især sin fordel ved den højere og mere kraftbetonede rostil, hvor kropsrotationen fremprovokeres og giver mere kraftfulde rotag. Fordelen ved den uskivede pagaj er den lidt blødere rostil, som dermed også virker mindre belastende på især håndledene. En anden fordel ved den uskivede pagaj er, at man ved at se på det ene blad, har fuldstændig kontrol ovver det andet blads vinkel i vandet.

Vægt
Lav vægt giver mindre belastning! Tænk over, hvor mange pagajtag der tages på en tur, og gang det med de 800 gr. der kan være i forskel på en billig aluminiumspagaj og en let kulfiberpagaj. Det bliver hurtigt til mange kilo sparet på en eftermiddagstur. I hård vind kan man dog opleve, at en meget let pagaj bliver taget af vinden, og dermed kan være lidt livlig i skiftet fra side til side. Især hvis den samtidig er uskivet.

Stivhed
En stiv pagaj giver høj kraftoverførsel, men kan også øge risikoen for skader. Der ses både på bladets og skaftets stivhed.

Pagajens længde
Egentligt er der ikke så stor forskel på  længderne i dag. Pagajer på 215 til 225 cm kan stort set dække de fleste kajakroere. En pagaj på 220 cm passer personer fra ca. 170 til 185 cm, 225 cm til dem over, og 215 cm til dem under. Grundlæggende kan man dog sige, at en meget lang pagaj giver mindre kraft i vandet, da det føres længere væk fra kajakken i en bue, mens en alt for kort pagaj kan gøre, at man skal strække sig efter vandet. Typisk vil den lidt kortere pagaj også give en højere kadence, hviket giver mindre belastning på kroppen. Men også rostil og kajakkens bredde kan spille ind. Har man en høj rostil, vil man ofte gå lidt ned i længde. Ror man i en meget smal kajak, vil man også vælge en lidt kortere pagaj, hvor i mod man vil vælge en lidt længere pagaj hvis man ror i en meget bred kajak.

Delbare pagajer
Flere og flere pagajer laves som delbare. Det vil sige, at de kan skilles ad på midten. Før var det noget der stort set kun blev brugt til reservepagajer, men i dag er der flere der køber delbare pagajer som deres primære pagaj. Det er fordi, den delbare pagaj har i hvert fald en god egenskab. Den fylder kun det halve ved transport og opbevaring. Men mange delbare pagajer har også den fordel, at man kan indstille skivningen. Det gør, at man kan arbejde med skivningen og finde den vinkel som passer perfekt. Faren er dog, at man prøver så meget, at man aldrig finder den rette vinkel.

Grønlænderpagajen
Som en lille historisk "vingesus" har grønlænderpagajen fået større og større popularitet i de senere år. Det er der mange grunde til, blandt andet at den er mindre belastende at ro med. Men også lige det, at flere rulledicipliner er meget nemmere med det lange smalle blad. Pagajen har ikke bladene vinklede i forhold til hinanden, bladene er lange og smalle og håndtaget tykt og ovalt. Den er lavet af træ, så du ikke fryser om fingrene på en kold dag. Disse egenskaber i forbindelse med den lave rostil bevirker at ødelæggende hårde og pludselige belastninger ikke forekommer. Pagajen fanger heller ikke vinden som en normal pagaj. Med en grønlænderpagaj roer man med en højere kadence, men som oftes er kajakkens hastighed den samme som hvis du bruger en almindelig pagaj.

Inden man anskaffer sig en pagaj, skal man prøve at vurdere, hvordan man kommer til at ro. Ror man små hyggeture i en mere stabil kajak tæt langs kysten, så er en stiv kulfiberpagaj nok ikke det bedste valg, men en god fiberpagaj med nylonblad ville være et godt bud. Ror man korte og hurtige ture i en let og hurtig kajak, så er kulfiberpagajen det rette valg, måske endda med wingformet blade. Til de fleste almindelige roer, vil jeg mene at en god glasfiberpagaj, enten med nylon blad eller med glasfiberblad, vil dække de flestes behov.

Man skal prøve at blive bevidst om, hvordan ens rostil er, da det  har stor indflydelse på valget af pagaj. Rostilen er din personlige måde at føre pagajen på, og den kan man gøre mere eller mindre effektiv. Hvorimod roteknik er noget tillært, og noget man har stor fordel af at få undervisning i. Roteknik handler om at holde rigtigt på pagajen og føre den rigtigt gennem vandet. En god teknik er med til at give en effektiv og skadeforebyggende rostil! Ligesom pagajen er rostilen individuel! Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke skal søge at få en optimal og effektiv roteknik.

Der bliver sagt meget om, at den ene eller anden type pagaj er skadefremkaldende eller skadeforebyggende. Men her er det meget mere ens roteknik, der har betydning. De fleste, der får skader i håndledet, får det fordi, der holdes for fast om pagajen! Det vil man gøre uanset om pagajen er skivet eller uskivet, med ergonomisk eller lige skaft, om man ror med høj eller lav pagajføring. Den bedste måde at forebygge skader, næst efter ikke at ro, er at lære ordentlig roteknik! Det betyder, at uanset hvilken pagaj du bruger, har du en dårlig teknik, så vil alle typer pagajer give skader! 

Desværre er der megen religion i snakken om pagajer, som ofte står i vejen for nøgtern vurdering af behov og især rostil. Min erfaring er, at jo mere firkantet rådgivning man får, jo ringere er den. Desværre har man som begynder ofte behov for, at verden er sort-hvid og firkantet. Men sådan er den ikke, og da alle har deres egen rostil, er det næsten umuligt at kopiere en andens holdning til valg af pagaj. Man kan kun gøre sine egne erfaringer.