GearLab Akiak Carbon grønlænderpagaj

3.600,00DKK  m/Moms

Superlækker grønlænderpagaj i kulfiber og med et unikt skulderløst design.

Lager: På lager

GearLab Akiak Carbon grønlænderpagaj er en unik pagaj med et skulderløst design, hvor overgangen mellem pagajens blad og mellemstykket er glidende. Det giver mulighed for større fleksibilitet og bedre mulighed for at variere grebet på pagajen, alt efter forholdene.

Pagajerne fra GearLab er alle med udskiftelige pagajspidser. Det giver mulighed for at skifte slidte og ødelagte spidser eller at give sin pagaj et personligt præg, ved at vælge spidser i en anden farve. De udskiftelige spidser er inspireret af inuitternes tradition med at forstærke pagajernes spidser med knogler eller hårdt træ. Pagajerne leveres med runde spidser, som hviler bedre i håndfladerne når der leges med rul, mens de flade spidser betragtes som værende de stærkeste. De flade spidser købes som tilbehør.

Akiak pagajen har et unikt design hvor overgangen fra mellemstykket til pagajens blade er glidende. Der er ikke den markante skulder, som på andre grønlænderpagajer, hvor det er tydeligt hvor hænderne placeres. Til gengæld giver den glidende overgang på Akiak pagajen stor mulighed for at variere grebet om pagajen, både i bredden af grebet, og når pagajen forskydes ved styretag. For den rutinerede roer, giver det mange flere muligheder for at variere sine rotag, især under vanskelige forhold.

GearLab laver deres pagajer med stor respekt for de traditionelle design og samtidig med et klart og tydeligt moderne præg. Pagajerne har et bredere mellemstykke, som passer bedre til de moderne kajakker. Den særlige kombination af kulfiber og glasfiber der anvendes, giver pagajer med en perfekt balance mellem stivhed og flex, hvilket giver pagajer der giver en præcis håndtering i vandet, et lækkert greb og en solid kraftoverførsel.

Pagajen er delbar, og med GearLab’s Diamond Joint samling, opnår man samme fornemmelse med pagajen, som ved en udelt pagaj. Intet slør, ingen slinger i valsen, bare fuldendt fornøjelse. Selv fjederen og lukkemekanismen er lavet i kulfiber, så der er intet der ruster.

  • Materiale skaft: Carbon/Glasfiber.
  • Materiale blad: Carbon/Glasfiber.
  • Bladbredde: 8,4 cm.
  • Mellemstykke: 51 cm/220 cm.
  • Skivning: Uskivet.
  • Vægt: 910 gr./220 cm.
  • Længde: 215, 220 eller 230 cm.
  • Delbar, GearLab Diamond Joint.
  • Leveres med sorte og runde spidser.
  • 175,00DKK  m/Moms
  • Pris fra
    450,00DKK  m/Moms

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:

Udover selve kajakken så er pagajen det stykke udstyr der har størst indflydelse på dine oplevelser med kajakken. Det er uanset om du er begynder i kajaksporten, eller om du har masser af erfaring og søger en ny pagaj til et meget specifikt formål. På selv en kort tur, vil der blive taget tusindvis af rotag, så valget af den rette pagaj vil betyde en stor forskel. For mange kajakroere bliver pagajen deres kæreste eje – i hvert fald blandt deres kajakudstyr! Hvor man tit kan få lov at låne en garvet roers kajak, vil der blive set med vandtro på en, hvis man tror man også kan låne hans pagaj! Det er ikke svært at forstå for en kajakroer, for pagajen bliver som en del af kroppen. Næsten som at sidde med hænderne i vandet.

For at vælge den rigtige pagaj er der flere ting der skal tages i betragtning og der er masser af valgmuligheder og nok at blive forvirret af. Derfor er der nok heller ikke noget i kajakverden, der kan skille vandene så meget som snakken om pagajer. Man kan blive uenige om valg af materiale, pagajens længde, skivningen af bladene og bladenes størrelse og facon. Det er næsten helt sikkert, at er man enig om en af faktorerne, så skal der nok være mindst to andre, man kan blive uenige om. Dette skyldes nok det tætte forhold, som mange får til deres pagaj, og som gør, at man hellere udskifter kajakken end sin pagaj.

Hvad søger vi i en pagaj
Når du skal vælge din nye pagaj, så er første skridt at finde ud af hvordan den skal bruges. Bruges kajakken i sommerhuset og er der mange brugere? Er du en erfaren roer og skal bruge pagajen under helt specifikke forhold? Uanset dit behov, så er første skridt at få dit behov afklaret – og det kan være svært nok.

Hvordan vælger vi en pagaj?
Der findes mange forskellige typer af pagajer og pagajer til helt specifikke formål. Hos KajakHuset har vi fokus på de pagajer der primært bruges til havkajak. Det er grundlæggende 3 typer pagajer:

Euro-pagajen:
Dette er den mest anvendte og også den mest alsidige pagaj til havkajak. Det er en pagaj af denne type man bør vælge som begynder, da det er den der er nemmest at begynde at ro med. Det er også pagajer af denne type der er favorit blandt mange erfarne kajakroere, da de fås i mange forskellige udgaver.

Grønlænderpagajen:
Som en lille historisk vingesus har den traditionelle grønlandske pagaj fået mere popularitet. Det er der mange grunde til, blandt andet at den giver mindre belastninger på kroppen at ro med. Men også det, at flere rullediscipliner er meget nemmere at udføre med en grønlænderpagaj. Det kræver lidt tilvænning at ro med disse traditionelle pagajer og det er ofte de mere erfarne roer der prøver kræfter med de grønlandske pagajer. En grønlandsk pagaj kaldes også for en grønlandsk åre.

Wingpagaj:
Denne type pagaj er til den erfarne roer der har opbygget en solid roteknik og god styrke i kroppen. En wingpagaj, også kaldet en vingepagaj, er formet som en flyvinge og har en markant skålfacon i bladet. Det gør den utrolig effektiv til at ro fremad med. Derfor er det typisk også erfarne roere der vil bruge pagajen sammen med en slank og hurtig kajak. Det er ikke en pagaj til begynderen, da den giver en meget hård belastning på kroppen.

Din rostil
Når du skal vælge din pagaj, så er det både vigtigt at finde ud af hvordan du sidder i kajakken og hvordan du faktisk bruger pagajen når du ror. Det er din rostil der har størst indflydelse på dit valg af pagaj. Din rostil er bestemt af hvor højt din skubbende arm er når du tager dit pagajtag. Ofte vil en begynder i kajak have en lavere rostil, da det er mindre trættende og styrkekrævende end den højere rostil, som man kan se hos mere erfarne roer, som ønsker en mere kraftfuld rostil.

Lav rostil
Low Angle pagajer – pagajer til en lav rostil. Disse pagajer har et smallere og længere blad, og passer til de roere som har en lav rostil, hvor pagajen føres med pagajen i et mere vandret rotag. Top hånden holdes i en position under brysthøjden. Denne stil er bedst til rekreativ og afslappet roning på mere fladt vand.

Høj rostil
High Angle pagajer – pagajer til en høj rostil. Her er pagajens blad kortere og bredere. Skaftet vælges lidt kortere, da pagajen føres med et mere lodret tag og tættere på kajakken. Top hånden føres i en højere position, over brysthøjde og helt op til øjenhøjde. Dette tag giver ofte mere kraft og mere fart, og brugs oftere ved mere teknisk roning og under mere dynamiske forhold. Dette tag kræver bedre teknik for at undgå træthed og skader. Her bruges en kortere pagaj, og bladet er kortere og bredere.

Rostilen er din måde at føre pagajen på. Hvorimod roteknik er noget tillært og noget man har stor fordel af at få undervisning i. Roteknik handler om at holde rigtigt på pagajen, føre den rigtigt gennem vandet og bruge kroppen så effektivt som muligt. En god teknik er med til at give en effektiv og skadeforebyggende rostil.

Sådan er pagajen sammensat
Helt simpelt, så består pagajen af to dele: Et skaft og to blade.

Så langt, så godt. Men både skaftet og bladene fås i forskellige materialer og faconer, son har stor indflydelse på hvordan den opfører sig i vandet og hvordan den passer til din rostil. For begge dele af pagajen gælder det, at form, størrelse og det anvendte materiale giver pagajen nogle særlige egenskaber.

Bladets facon
Det er bladets facon der definerer hvilken type af pagaj der er tale om. Grønlænderpagaj, euro-pagaj eller wingpagaj.

Grønlænderpagajen:
Disse pagajer har et meget langt og smalt blad. De var oprindeligt et redskab for de traditionelle folkeslag der boede i arktiske egne og som bugte kajakken som et redskab til jagt på havet. De blev lavet ud fra det for hånden værendes princip og det var ofte drivtømmer man havde at arbejde med. De er lange og med smalle blade, forbi det gav en lav profil når man roede mod byttet og det gjorde det muligt at lave en stabil flåde med en ballon på pagajen. Det er udpræget en pagaj til lav rostil og det er ofte den mere erfarne roer der vælger denne type pagaj.

Wingpagajen.
Wingpagajen har et specielt blad, som har en skålformet trækside som griber solidt fast i vandet og en helt glat bagside. Formen på bladet er som en vinge, deraf navnet wingpagaj, eller vingepagaj. Disse pagajer er til den rutinerede roer, som har en god og velfunderet rostil og teknik, da pagajen giver stor belastning på muskler og sener. Den passer bedst til en roer som har en slank og hurtig havkajak.

Euro-pagajen:
Det er euro-blad pagajerne vi bruger mest til havkajak. De deles op i to underkategorier, dem til en høj rostil og dem til en lav rostil. Forskellen er bredden og længden på bladene. Til den høje rostil er de kortere og bredere, mens de til den lavere rostil er længere og smallere, men ellers grundlæggende ens i deres opbygning.

Pagajerne laves med en asymmetrisk facon, hvor oversiden er lidt bredere og lidt længere end undersiden, og det har et dihedralt design med en forhøjning på bladets midte i længderetningen. Det giver bladet et lettere isæt i vandet og gør, at bladet ikke ryster når man trækker det igennem vandet.

Det smallere og længere euro-blad passer til roere med en lavere rostil. Det gør at pagajen er mere behagelig og mindre trættende at bruge på længere ture. Hvor det kortere og bredere blad vil passe til roeren der vil have mere kraft i sit rotag, og som har mere erfaring og har opbygget en god teknik.

Bladets størrelse
Størrelsen på bladet måles i cm2. Større areal giver mere kraft og det giver mere fremdrift. Men med større kraft følger der også en større belastning på kroppen. Derfor vil det typisk være et bedre valg at tage en mindre pagaj som begynder, da muskler og sener endnu ikke er stærke nok til den hårdere belastning.

Bladets materiale
Bladets materialer har stor betydning for de egenskaber en pagaj har. Jo stivere det er, jo bedre får man overført sin energi til fremdrift. En tung pagaj, ja den bliver tung at ro med, og bare 2-300 gram bliver til mange kilo man løfter ekstra på bare en lille kajaktur.

Træ
Fleksibelt og elegante - men kræver vedligeholdelse. Pagajer med træblade ses primært i to kombinationer. Pagajer med både blade og skaftet i træ, hvilket blandt andet er gældende ved grønlænderpagajerne. Her får man flotte og lette pagajer der er på grund af træets spændstighed har en naturlig fleksibilitet, men også pagajer hvor man ikke kan garantere for pagajens holdbarhed og brudstyrke, da træet er et naturligt materiale. Enkelte producenter laver også pagajer hvor det kun er bladene der laves i træ. Her er træet så kort og det belægges som regel med et klart fibermateriale, som gør at man har mere styrke i bladet, samtidigt med at man får det elegante udtryk fra træet.

Plastik/Nylon blade
De billigste pagajer bliver lavet med blade i plastik eller nylon. Nylon er et materialer der er utroligt slagfast og ekstremt holdbart. Pagajer med nylonblade er perfekte til brug ved sommerhuset og til klubber. Plastikblade er det absolut billigste materiale man kan bruge, men det har ikke den samme styrke som nylonbladene. Både nylon og plastik er mere følsomme overfor solens UV-stråler. Nylonbladets fleksibilitet kan få det til at undgå at brække, men til gengæld går der meget energi tabt i hvert eneste rotag. Pagajer med nylonblade er til begynderen, til sommerhuset eller til klubber og lignende.

Glasfiber
Glasfiber er et stift, holdbart og relativt let materiale. Det giver pagajer med bedre overførsel af energi, end pagajer med nylonblade, og det giver også lettere pagajer. Her får man pagajer, hvor der er god balance mellem pris, performance og holdbarhed.

Kulfiber - Carbon
Top dollar og top performance! Kulfiber er det dyreste materiale, men det har til gengæld nogle rigtig gode egenskaber, det er let og det er stift. Det gør at man får pagajer med lavere vægt og man får den bedst mulig overførsel af kraft. Det vil sige at mindst mulig energi fra hvert rotag går tabt. Det betyder også at pagajer med kulfiberblade giver en hårdere belastning på kroppen og det skal man tænke, på når man køber en kulfiber pagaj.

Skaftets facon
Skaftets facon har stor betydning for komforten og kan have stor indflydelse på risikoen for at få skader. Skaftet laves enten som lige skafter, eller som de ”krøllede” ergonomiske skafter.

Her er den store forskel hvordan ens roteknik er, og dermed hvordan du holder på pagajen. Holder man meget hårdt på skaftet når man ror, og især når man kommer ud af sin tekniske komfortzone, så vil man med et lige skaft komme til at belaste sine håndled hårdt og dermed øge risikoen for at få skader.

Enkelte pagajer kan også vælges med skaft i en mindre diameter. Det er især til dem med mindre hænder og til juniorerne, at dette giver en fordel.

Skaftets materialer
Skaftet laves i forskellige materialer, hvor de mest anvendte er: træ, aluminium, kunststof, glasfiber og kulfiber. Det er ikke unormalt at skafterne laves i kombinationer af de forskellige materialer, især ses der ofte blandinger af glas- og kulfiber.

Træ
Pagajer med skafter i træ er typisk grønlænderpagajer. Træ kan formes så det passer individuelt og det har en naturlig opdrift i vandet. Men det er også mindre holdbart, da man ikke kan opnå en ensartet og holdbar kvalitet. Er uheldet ude, kan man opleve at pagajerne knækker ved hårdt brug, så som intens rulletræning. Det skyldes træets naturlig fleksibilitet, og det er en risiko man må være villig til at tage. Træ er nemt at vedligeholde, men da det slides, kræver det til gengæld også vedligeholdelse.

Aluminium
Aluminiumsskafter er det mest almindelige på de billigere pagajer. Der er holdbart, men de er også kolde at holde ved, selv på en varm sommerdag. Selvom aluminium er holdbart, så er det mere sårbart hvis det først har fået en lille skade på skaftet, så mister det alt sin styrke. Pagajer med skaft i aluminium er typisk blandt de tungeste pagajer.

Fiber
Som med pagajbladene, så er glasfiberskafter stærke og med god balance mellem pris, holdbarhed og vægt. Disse skafter kan være rene glasfiberskafter eller i kombination af glasfiber og kunstfiber. Glasfiber har en god stivhed, er let og giver en god fornemmelse i hånden. Holdbarheden er forstærket af den naturlige spændstighed i materialet.

Kulfiber - Carbon
De stiveste og letteste pagajer bliver lavet med kulfiberskafter. Pagajer med skafter i kulfiber giver ekstra god overførsel af kraft i hvert rotag, men øger også belastningen på kroppen Pagajer med skafter i rent kulfiber anbefales til de mere rutinerede roere. Nogle pagajer kan være lavet i en kombination mellem kulfiber og glasfiber. Det giver lidt mindre stivhed og gør pagajerne lidt billigere.

Pagajen som helhed
Når pagajen skal sættes sammen, er der nærmest uanede kombinationer. Bladtyper, materialer på bladene, skafttyper og materialer på skafterne. Nogle kombinationer giver mere mening end andre, og nogen er næsten helt logiske. Det må virke logiske at sætte kulfiberblade på et kulfiberskaft, mens det kan virke lidt ulogiske at sætte de dyre, lette og stive kulfiberblade på et tungt og billigt aluminiumsskaft. Men selve det at samle pagajen åbner også for flere valgmuligheder. Hvilken længde skal pagajen have? Skal den være med uskivede eller skivede blade? Skal den kunne deles på midten?

Hvilken længde skal pagajen have?
Der er ikke nogen facitliste, som man kan slå op i for at finde den rigtige pagajlængde, men der er nogle retningslinjer man kan tage udgangspunkt i. Et godt udgangspunkt er roerens højde og rostil. Derefter må ens erfaring, type af kajak og de forhold pagajen skal bruges i, tages i betragtning.

Som begynder er ens udgangspunkt for valg af pagajer begrænset, og har ikke helt den samme betydning som for en erfaren roer, som har fundet sin rostil og udviklet sin teknik. Som begynder tager vi helt simpelt udgangspunkt i din højde, ved valg af pagajlængde, justeret lidt for rostilen. Med en erfaren roer er det også højden af roeren der er udgangspunktet, men lige så vigtigt hvordan man sidder i sin kajak, sammen med rostil, erfaring, valg af kajak og de forhold man bevæger sig ud i.

Over de seneste år er det tekniske niveau blandt kajakroer steget markant, det har også flyttet på hvordan man vælger den bedste pagaj. I starten af 0’erne var en typisk normallængde på en pagaj 215-230 cm, hvor det i dag er 205-220 cm. Med mere fokus på teknisk padling og under mere dynamiske forhold, så er fordelen ved en kortere pagaj blev tydeligere, og derfor ser vi også denne ændring i valget af pagajlængde.

Vægt
Lav vægt giver mindre belastning og mindre træthed! Tænk over, hvor mange pagajtag der tages på en tur, og gang det med de 800 gr. der kan være i forskel på en billig aluminiumspagaj og en let kulfiberpagaj. Det bliver hurtigt til mange kilo, selv på en kort eftermiddagstur.
Men vægt er ikke bare vægt. To pagajer på hver 1100 gr. kan føles meget forskellig i forhold til hinanden, afhængig af hvordan vægten er fordelt. Jo mere vægt der er i bladene, jo tungere vil pagajen føles at ro med, end en pagaj hvor en relativ større del af vægten ligger i skaftet. Det er det man kalder for pagajens svingvægt.
En let pagaj giver mindre træthed, men kan opleves mere følsom overfor kraftig vind. Mens en tung pagaj ofte har fordelen af at være en billig pagaj, så bliver den også trættende at ro med.

Skivning
Skal pagajen være skivet eller uskivet. Og hvad betyder det? Når en pagaj er skivet, snakker man om bladene står lige i forhold til hinanden, eller om de står skævt, når man ser fra den ene ende af pagajen til den anden.

Bladene på pagajen kan være skivet i forhold til hinanden. På en skivet pagaj er det ene blad drejet i forhold til det andet. Reglen er, at jo højere rostil jo højere skivning skal man have på sin pagaj, og omvendt, jo laver enes rostil jo mindre skal den være skivet. Folk med lav rostil har fordel af en uskivet pagaj og folk med høj rostil har fordel af en skivet pagaj. På flere delbare pagajer har man mulighed for selv at styre skivningen på pagajen når man samler den.

Formålet med den skivede pagaj, er at det blad der er i luften, giver mindre modstand mod vinden, hvilket gør det lettere at kontrollere og presse pagajen fremad. Den skivede pagaj har især sin fordel ved den højere og mere kraftbetonede rostil, hvor kropsrotationen fremprovokeres og giver mere kraftfulde rotag. Fordelen ved den uskivede pagaj er den lidt blødere rostil, som dermed også virker mindre belastende på især håndleddene. En anden fordel ved den uskivede pagaj er, at man ved at se på det ene blad, har fuldstændig overblik over det andet blads vinkel i vandet.

Delbare pagajer
Mange pagajer bliver lavet som delbare pagajer. Det vil sige at de kan skilles ad på midten. Fordelen ved dette er, at man nemmere kan transporterer og opbevare pagajen. Ulempen kan være, at der er slør i samlingen og pagajen derfor føles lidt løs at ro med. En anden ulempe ved en delbar pagaj er, at den også bliver svagere i samlingen, end en pagaj med skaftet i fuld længde. Det er ikke et stort problem i det daglige, men man skal være opmærksom på det ved redninger og intens træning med grønlandske rul.

På nogle af de delbare pagajer er samlingen lavet, sådan at man kan indstille pagajens skivning. Det giver bedre mulighed for at justerer pagajen til sin rostil og efter de forhold man tager ud i. Delbare pagajer bruges også som reservepagajer. Delingen gør det muligt at have pagajen liggende på dækket af kajakken, uden at den kommer i vejen når man ror. Skal man ud at rejse, så kan nogle pagajer fås som 4-delte, så de kan pakkes ned i en helt almindelig rejsetaske.

Afslutning

Der bliver talt og skrevet meget for og imod den ene eller den anden type pagaj. Den sikreste vej til at skabe en ophedet debat blandt kajakfolket i Danmark, er at begynde at snakke om hvilken type pagaj man skal vælge. Valget af ”den rigtige pagaj” kan risikere af blive styret af en nærmest religiøs overbevisning, og ikke af fornuftige og velovervejede betragtninger. Hos KajakHuset har vi ikke en holdning til, om den ene eller anden pagaj er mere rigtig end den anden, men vi har helt bestemt hver vores personlige præferencer. På trods af vores personlige præferencer, så tror vi dog på, at den rigtige pagaj, er den der passer til dit behov, niveau og rostil. Uanset vores egne overbevisninger.

Det er svært at vælge den rigtige pagaj første gang. Gennem seriøs rådgivning, prøver vi altid hos KajakHuset at hjælper med at finde den bedste pagaj, også til førstegangsvælgeren. Dog siger vores erfaring også, at man kommer til at prøve sig frem og kommer gennem 2 eller flere pagajer, får de har fundet den helt rigtige.

Der bliver sagt meget om, at den ene eller anden type pagaj er skadefremkaldende eller skadeforebyggende. Men det er mere ens roteknik, der har betydning for risikoen for at få skader. De fleste, der får skader i håndledet, får det fordi, der holdes for fast om pagajen. Det vil man gøre uanset om pagajen er skivet eller uskivet, med ergonomisk eller lige skaft, om man ror med høj eller lav pagajføring. Den bedste måde at forebygge skader, næst efter ikke at ro, er at lære ordentlig roteknik! Det betyder, at uanset hvilken pagaj du bruger - har du en dårlig teknik, så vil alle typer pagajer give skader! Når det så er sagt, så vil de der ror med lav rostil, og med en pagaj velegnet til denne stil, ofte have et mere rolig rotag, og dermed mindre belastning på kroppen. Mens de der ror med en højere rostil, ofte også ror med mere kraftfulde tag, derfor vil en dårlig teknik give en markant større risiko for skader for disse roere.

Udgangspunktet for valget af pagaj er altid din rostil. Retningslinjerne er at med en høj rostil, så anbefaler vi en kortere pagaj med et blad der er kort og bredt. Til en lav rostil anbefaler vi en længere pagaje med et smallere blad. Ofte vil en begynder ro med en lavere rostil, det er ikke en regel, men blot vores erfaringer der er grundlaget for den påstand. Med mere erfaring kan rostilen ændre sig, fordi man bevæger sig ud i nye vande, men det er ikke en given udvikling, og er heller ikke et mål i sig selv.

Som begynder er et af de vigtigste punkter at have fokus på, at man ikke får skader. En tung pagaj kan give overbelastningsskader, fordi man løfter meget vægt. Samtidig kan en meget let kulfiberpagaj også give skader til en begynder, da den er en stiv pagaj, og det giver stor risiko for at fremprovokere skader, ved dårlig og utrænet teknik. Som begynder er den gyldne middelvej det gode valg. En pagaj der ikke er for tung, og som ikke er for stiv, så som en glasfiberpagaj.

For den erfarne roer er valget nødvendigvis ikke nemmere og man når tit den til konklusion, at 1 pagaj er bare ikke nok.

GearLab er noget så specielt som et asiatisk pagajmærke. Men folkene bag disse lækre pagajer har en inspirerende passion for de traditionelle kajakteknikker og de har skabt nogle af de flotteste grønlandske pagajer i kulfiber. Folkene bag GearLab er en blanding af tekniknørder, designnørder og keminørder, som til sammen giver en masse pagajnørderi og som resulterer i nogle utrolig flotte pagajer i traditionelt design og i moderne materialer.

Pagajerne fra GearLab produceres i en speciel blanding af kulfibre og glasfibre, hvor fibrene smeltes sammen i et præcist forhold, for at give den optimale balance mellem vægt, styrke og egenskaber. Pagajerne støbes i et stykke, og ikke i to halvdele der efterfølgende samles. Det giver stærkere og mere smidige pagajer, og det giver et markant flottere resultat. GearLab bruger kun moderne materialer, da det gør det lettere at styre kvaliteten og fordi det ifølge dem har nogle fordele overfor pagajer lavet af træ. De skal stort set ikke vedligeholdes, de er lettere og holder bedre i saltvand.

Hver GearLab pagaj bliver kontrolleret flere gange under produktionen, for at sikre at de overholder de meget specifikke krav til kvalitet og vægt.

Grønlænderpagajerne fra GearLab er formgivet efter traditionelle grønlandske pagajer, men er moderniseret med valget af high-tech materialer. Praktisk brug og det moderne udtryk er kritiske faktorer, i skabelsen af disse moderne udgaver af den ikoniske traditionelle pagaj. Mange års udvikling, masser af erfaring og timelange tests på vandet er investeret i bestræbelserne på at skabe den perfekte pagaj.

At finde den bedste pagajlængde er ofte et spørgsmål om erfaring og "trial by error" - man må prøve sig frem. Samtidig vil den optimale pagajlængde ændre sig, i takt med at ens teknik bliver bedre, og man bevæger sig ud i forskellige forhold.

Det er ikke ualmindeligt, at man har forskellige pagajer i forskellige længder, afhængig af hvad de skal bruges til.

Her er vores vejledende forslag til pagajlængder udfra højden af roeren.

Til roeren der roer med en lav rostil:

 

Til roeren der roer med en høj rostil:

 

Til roeren der skal bruge pagajen i tekniske og dynamisk forhold:

 

Til roeren der ror med grønlænderpagaj: