Gram 8400 grønlænderpagaj

1.800,00DKK  m/Moms

Grønlandsk pagaj med markante blade.

Lager: Kun få stk. tilbage

De grønlandske træpagajer fra Gram Kajak, bliver lavet i kombinationer af rødt cedertræ, Alaska gul cedertræ og forstærkninger i ask eller sibirisk lærke. De forskellige træsorter giver Gram pagajerne både styrke og lethed.

Gram 8400 grønlænderpagaj er lavet med markante mørke stykker i bladene, lyst træ og med en gennemgående mørk kerne i hele pagajens længde. Den har kantforstærkninger i hårdt træ. Pagajen er som udgangspunkt med 2 krumme sider, men kan bestilles med en krum og en flad side. De forskellige mål og vægtangivelser er ca. mål, da træpagajerne er rent håndværk.

  • Materiale skaft: Træ.
  • Materiale blad: Træ.
  • Bladbredde: Max 84 mm.
  • Håndtag/Mellemstykke: Ovalt.
  • Vægt: Ca. 850 - 950 gr.
  • Længde: Ca. 220 til 228 cm.

Lars Gram laver sine smukke grønlandske træpagajer på sit eget værksted i Skødstrup, lige nord for Århus og ikke langt fra KajakHuset’s butik. Han bygger sine pagajer med stor respekt for traditionelle metoder og teknikker, samtid med at han aldrig bliver træt at lege med træets mange muligheder. Hver enkelt pagaj fra Gram Kajak er unik og vil med tiden fortælle sin helt egen historie i hænderne på den roer.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:

Skrevet af Lars Gram, Gram Kajak.

I de senere år er grønlænderpagajen blevet ”genopfundet”. I modsætning til de pagajer de fleste roere endnu bruger, er grønlænderpagajen ikke skivet, den er lavet af træ og er som oftest håndarbejde. Det lyder gammeldags, ikke? Men prøv lige at læs videre:

Hvad er så det smarte?
Folk som ror med grønlænder pagajer er tit lidt fanatiske. De taler op ad stolper og ned ad døre om deres fantastiske redskab. Fortæller vidt og bredt om at de ikke har ondt i albuer og skuldre mere, deres håndled er holdt op med at protestere, fingrene har det lunt og rart og de har fået mulighed for at opleve verden udenfor kajakken medens de ror. De sniger sig lydløst ind på fugle og sæler og frem for alt oplever de en fredfyldt lydløs harmoni på turen. Ja, ja siger skeptikeren, men du kommer jo heller ikke nogen vegne. Men det gør man faktisk.

Hvordan bruger man sådan en ting?
En udbredt misforståelse er at man skal ro som en gal med en grønlandsk pagaj for at komme frem. I praksis er det sådan at man, efter lidt øvelse, er i stand til at holde samme hastighed som en roer der anvender en konventionel pagaj, med samme kadence. Man lærer simpelthen at få pagajen til at stå fast i vandet –eller rettere man lærer at finde den grænse hvor lidt flere kræfter blot bruges til at flytte vand, i stedet for kajak. Det er netop der den almindelige pagaj har sin svaghed – eller rettere dens bruger har sin svaghed. Det er alt for let at trække hårdt i pagajen, og derved spilde kræfter på at lave hvirvler og flotte skumbølger – men det er spild af menneskelig energi og belaster muskler og led unødvendigt. Det drejer sig altså om at beherske sig!

Sæt dig godt tilrette i sædet. Stræk armene vandret ud fra kroppen og krum hånden om din grønlænder pagaj. Bladene skal være vinkelret på vandoverfladen. Nu sænker du armene så underarmen er næsten parallel med dækket på kajakken. Oversiden af pagajbladet peger nu fremad, sådan ca. 15-30 grader. Det er ikke så vigtigt i først omgang. Træk højre knæ op under dækket, sæt højre pagajblad i så langt fremme som muligt. Træk nu stille og roligt pagajen bagud, samtidig med at du drejer højre skulder og dermed overkroppen, bagud og strækker højre ben ved at trykke med højre fod på fodhvileren. Rolig men bestemt bevægelse. Når du ikke kan dreje overkroppen mere tager du pagajen op af vandet, og er parat til at gentage det hele i venstre side.

Bemærk at du ikke under forløbet skal dreje i håndledet for at ændre pagajens vinkel. Det får du intet ud af. Du skal dog heller ikke forhindre den naturlige drejning af håndleddet, som i øvrigt er minimal. Kort sagt flyt din bevidsthed fra håndleddet ud til spidsen af pagajen, og iagttag hvad er sker der.  Dit håndled drejer sig ikke synderligt under rotaget, men hele bevægelsen af din krop og dermed arme vil medføre en lille ændring af pagajens vinkel, lad være med at korrigere, det skal være sådan. Pagajen skal være så langt væk fra kajakken som muligt. Afstanden kan forøges ved at du forskyder pagajen til siden, men husk at når du øger kraften på  pagajen, kræver du også mere af din krop. Find balancen mellem indsats og udbytte.

Når du så har roet 20-30 km, vil du opdage at du langsomt har ændret vinklen på pagajen til at passe til din underarms stilling, således at du ror lydløst. Når du ror  lydløst med en grønlænder pagaj ror du nemlig mest effektivt. Du har fundet det punkt hvor pagajen står fast i vandet, og kadencen dermed er cirka den samme som da du roede med en almindelig europæisk pagaj. Du kan sagtens accelerere op i fart med en grønlænder pagaj ved at give den fuld skrue, men når du er oppe i fart giver det ikke nogen mening at bruge kræfter på at lave skumhvirvler.

Det der med at finde den rigtige vinkel på pagajen løser for det meste sig selv, idet en grønlænder pagaj som regel er lavet med ovalt håndtag, som automatisk lægger sig korrekt tilrette i din hånd.

Er der så mere?
Ja, der er mange andre ting som er sjovere, letter og mere spændende med en grønlandsk åre.
Sideforflytning? Det er noget med at lave ottetaller, eller trække bladet mod sig medens man læner sig ud af  kajakken og er lige ved at vælte. Nix, med en grønlænder pagaj, tager man fat med en hånd midt på håndtaget, strækker armen og lægger hele pagajen ned i vandet parallelt med kajakken og så trækker man den stille og roligt ind mod sig. Du har nu flyttet kajakken til siden, uden at den i øvrigt er drejet. Du skal heller ikke tænke på hvordan pagajen vender når du ruller, og så flyder en træpagaj altid.

Der er mange andre smarte tricks, som bla. Bjørn Thomassson har beskrevet så godt.

For mange kajakroere bliver pagajen deres kæreste eje – i hvert fald blandt deres kajakudstyr! Hvor man mange gange kan man få lov at låne en garvet roers kajak, vil der blive set med undren på en med, hvis man tror man kan låne hans pagaj! Det er ikke svært at forstå for en kajakroer, for pagajen bliver som en del af kroppen. Næsten som at sidde med hænderne i vandet. 

Derfor er der nok heller ikke noget i kajakverden, der kan skille vandene så meget som snakken om pagajer. Dette redskab foruden hvilken vi ikke ville have meget glæde af vores mange timer på vandet. Man kan være uenige om valg af materiale, pagajens længde, skivningen af bladene og bladenes størrelse og facon. Det er næsten helt sikkert, at er man enig om en af faktorerne, så skal der nok være mindst to andre, man kan blive uenige om. Dette skyldes nok det tætte forhold, som mange får til deres pagaj, og som gør, at man hellere udskifter kajakken end sin pagaj.

Der bliver også skrevet meget for og imod, den ene eller den anden type pagaj, og ofte ses der ned på ”de andre”! Dette er med til at gøre det svært for især nye i kajaksporten, at finde ud af hvilen type pagaj de skal vælge. Men det er svært at finde den rigtige pagaj, især første gang. Man har jo ingen erfaring at trække på. Når man samtidig får den ene ”sandhed” efter den anden fra andre, så bliver det ikke nemmere. I denne artikkel har jeg forsøgt at være så objektivt som muligt, og måske gøre det nemmere at vælge pagaj.

Kort sagt, består pagajen af et skaft og et blad
For bladet gælder det at form, størrelse og materiale giver det nogle særlige egenskaber.

Bladets form kan grundlæggende deles op i symetrisk, asymetrisk eller wing. Wingpagajen har form som en vinge, hvilket giver et godt greb i vandet, men er samtidig hård at ro med, især i en havkajak. Denne type pagajer ser man mest hos kaproere, men også lidt til havkajak. Det kræver en slank og hurtig kajak, og må siges at være en pagaj til den rutinerede roer. Symetriske blade bliver ofte brugt på helt billige pagajer, men anvendes også til krævende dicipliner, som blandt andet kajakslalom. Den mest anvendte bladtype til havkajak er den asymetriske, hvor oversiden er længere end undersiden. Det gør at bladet får et jævnt og let tag i vandet, og giver dermed en god rytme til de lange ture. Det gør også at bladet lettere slipper vandet i slutningen af taget.

Bladets størrelse har betydning for fremdriften. Det er med pagajen man ”skubber” kajakken frem gennem vandet. Et stort blad tager bedre fat i vandet og giver mere fremdrift, mens et mindre blad vil slippe vandet lettere. Men bladets størrelse har også stor betydnig for den belastning, som pagajen påfører på kroppen. Et stort blad giver større belastning end et mindre, og dermed er der større risiko for skader! Ofte får man en højere kadence med et mindre blad, hvilket gør at man ikke taber så meget fart.

Bladene kan være lavet af træ, nylon, glasfiber eller kulfiber. Træets fordel er, at det er nemt at vedligeholde, men også lidt tungt. Nylonbladet er let, eftergivende og billigt. Glasfiber er stift og holdbart, mens kulfiber er meget stift, let og dyrt!

Skaftets form er oftest lige, men der er kommet forskellige former for ergonomiske skaftdesigns, hvor formålet er at mindske risikoen for skader,  især i håndledene. Disse skafttyper ses stort set kun på kulfiberpagajerne, hvilket gør at de prismæssigt ligger i den helt dyre ende.

Skaftet laves også i flere materialer. Træ, aluminium, glasfiber eller kulfiber. Træ er nemt at vedligeholde, men da det slides, kræver det også vedligeholdelse, modsat de andre skaftmaterialer. Aluminium er billigt men ikke så holdbart og bliver hurtigt koldt at holde ved. Selv på de varme dage. Glasfiber har en god stivhed, er let og giver en god fornemmelse i hånden. Kulfiber er let, stift og dyrt!

Typisk laves pagaj med træskaft kun med træblade, pagajer med aluminiumsskaft med nylon blade, glasfiberskaft med enten nylonblade eller glasfiberblade. Kulfibersaft med glasfiber eller kulfiberblade. Sådan at skaftets og bladets egenskaber hænger sammen.

Bladenes skivning
Skal pagajen være skivet eller uskivet. Og hvad betyder det? Når en pagaj er skivet, snakker man om bladene står lige i forhold til hinanden, eller om de står skævt, når man ser fra den ene ende af pagajen til den anden. Formålet med den skivede pagaj, er at det blad der er i luften, giver mindre modstand mod vinden, hvilket gør det lettere at kontrollere og presse pagajen fremad. Den skivede pagaj har især sin fordel ved den højere og mere kraftbetonede rostil, hvor kropsrotationen fremprovokeres og giver mere kraftfulde rotag. Fordelen ved den uskivede pagaj er den lidt blødere rostil, som dermed også virker mindre belastende på især håndledene. En anden fordel ved den uskivede pagaj er, at man ved at se på det ene blad, har fuldstændig kontrol ovver det andet blads vinkel i vandet.

Vægt
Lav vægt giver mindre belastning! Tænk over, hvor mange pagajtag der tages på en tur, og gang det med de 800 gr. der kan være i forskel på en billig aluminiumspagaj og en let kulfiberpagaj. Det bliver hurtigt til mange kilo sparet på en eftermiddagstur. I hård vind kan man dog opleve, at en meget let pagaj bliver taget af vinden, og dermed kan være lidt livlig i skiftet fra side til side. Især hvis den samtidig er uskivet.

Stivhed
En stiv pagaj giver høj kraftoverførsel, men kan også øge risikoen for skader. Der ses både på bladets og skaftets stivhed.

Pagajens længde
Egentligt er der ikke så stor forskel på  længderne i dag. Pagajer på 215 til 225 cm kan stort set dække de fleste kajakroere. En pagaj på 220 cm passer personer fra ca. 170 til 185 cm, 225 cm til dem over, og 215 cm til dem under. Grundlæggende kan man dog sige, at en meget lang pagaj giver mindre kraft i vandet, da det føres længere væk fra kajakken i en bue, mens en alt for kort pagaj kan gøre, at man skal strække sig efter vandet. Typisk vil den lidt kortere pagaj også give en højere kadence, hviket giver mindre belastning på kroppen. Men også rostil og kajakkens bredde kan spille ind. Har man en høj rostil, vil man ofte gå lidt ned i længde. Ror man i en meget smal kajak, vil man også vælge en lidt kortere pagaj, hvor i mod man vil vælge en lidt længere pagaj hvis man ror i en meget bred kajak.

Delbare pagajer
Flere og flere pagajer laves som delbare. Det vil sige, at de kan skilles ad på midten. Før var det noget der stort set kun blev brugt til reservepagajer, men i dag er der flere der køber delbare pagajer som deres primære pagaj. Det er fordi, den delbare pagaj har i hvert fald en god egenskab. Den fylder kun det halve ved transport og opbevaring. Men mange delbare pagajer har også den fordel, at man kan indstille skivningen. Det gør, at man kan arbejde med skivningen og finde den vinkel som passer perfekt. Faren er dog, at man prøver så meget, at man aldrig finder den rette vinkel.

Grønlænderpagajen
Som en lille historisk "vingesus" har grønlænderpagajen fået større og større popularitet i de senere år. Det er der mange grunde til, blandt andet at den er mindre belastende at ro med. Men også lige det, at flere rulledicipliner er meget nemmere med det lange smalle blad. Pagajen har ikke bladene vinklede i forhold til hinanden, bladene er lange og smalle og håndtaget tykt og ovalt. Den er lavet af træ, så du ikke fryser om fingrene på en kold dag. Disse egenskaber i forbindelse med den lave rostil bevirker at ødelæggende hårde og pludselige belastninger ikke forekommer. Pagajen fanger heller ikke vinden som en normal pagaj. Med en grønlænderpagaj roer man med en højere kadence, men som oftes er kajakkens hastighed den samme som hvis du bruger en almindelig pagaj.

Inden man anskaffer sig en pagaj, skal man prøve at vurdere, hvordan man kommer til at ro. Ror man små hyggeture i en mere stabil kajak tæt langs kysten, så er en stiv kulfiberpagaj nok ikke det bedste valg, men en god fiberpagaj med nylonblad ville være et godt bud. Ror man korte og hurtige ture i en let og hurtig kajak, så er kulfiberpagajen det rette valg, måske endda med wingformet blade. Til de fleste almindelige roer, vil jeg mene at en god glasfiberpagaj, enten med nylon blad eller med glasfiberblad, vil dække de flestes behov.

Man skal prøve at blive bevidst om, hvordan ens rostil er, da det  har stor indflydelse på valget af pagaj. Rostilen er din personlige måde at føre pagajen på, og den kan man gøre mere eller mindre effektiv. Hvorimod roteknik er noget tillært, og noget man har stor fordel af at få undervisning i. Roteknik handler om at holde rigtigt på pagajen og føre den rigtigt gennem vandet. En god teknik er med til at give en effektiv og skadeforebyggende rostil! Ligesom pagajen er rostilen individuel! Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke skal søge at få en optimal og effektiv roteknik.

Der bliver sagt meget om, at den ene eller anden type pagaj er skadefremkaldende eller skadeforebyggende. Men her er det meget mere ens roteknik, der har betydning. De fleste, der får skader i håndledet, får det fordi, der holdes for fast om pagajen! Det vil man gøre uanset om pagajen er skivet eller uskivet, med ergonomisk eller lige skaft, om man ror med høj eller lav pagajføring. Den bedste måde at forebygge skader, næst efter ikke at ro, er at lære ordentlig roteknik! Det betyder, at uanset hvilken pagaj du bruger, har du en dårlig teknik, så vil alle typer pagajer give skader! 

Desværre er der megen religion i snakken om pagajer, som ofte står i vejen for nøgtern vurdering af behov og især rostil. Min erfaring er, at jo mere firkantet rådgivning man får, jo ringere er den. Desværre har man som begynder ofte behov for, at verden er sort-hvid og firkantet. Men sådan er den ikke, og da alle har deres egen rostil, er det næsten umuligt at kopiere en andens holdning til valg af pagaj. Man kan kun gøre sine egne erfaringer.