P&H Aries 150 havkajak m/finne - Diolen

27.399,00DKK
Lager: Kun få stk. tilbage

Play the sea kajak fra P&H

P&H
Aries 150 er P&H "Play the sea" havkajak lavet til en kombination af turroning og surf og leg i bølgerne. Aries 150 er også en kajak med høj stabilitet, som er behagelig og rar at ro under alle vejrforhold. Aries reagerer fantastisk godt på kantning og er utrolig manøvredygtig. Cockpittet er indrette med samme type sæde som i Pyranha whitewater kajakkerne, så du får optimal kontakt til kajakken. Det giver en super kontrol og komfort. Den kan også nemt lastes til en weekend- eller ugetur, men det er ikke nogen ekspeditionskajak. Hastighedsmæssigt ligger Aries fornuftigt; den har et virkelig godt glid ved almindelig tur-hastighed, men tophastigheden på fladt vand er en anelse lavere end f.eks. Cetus. Er der mulighed for at surfe bølger, så er Aries dog en af de hurtigste kajakker på vandet, da den kan surfe alt hvad der bare ligner en bølge. Du skal vælge Aries, hvis du gerne vil have en rigtig god allround kajak med vægt på gode bølgeegenskaber og surf. Aries er allerede blevet testet mod flere andre bølge-havkajakker og har klaret sig utrolig godt. Aries er lavet på baggrund af erfaringerne med Delphin kajakkerne i polyæthylen. Der ligger således utrolig mange timers test og udvikling bag designet, hvilket man straks mærker på vandet. Aries 150 har følgende design egenskaber: * Stort spring ("banan-form"). Gør det nemmere at dreje kajakken og gør det lettere at undgå at blive skubbet på tværs i bølger. * Stævn med ekstra volumen og en facon, der får den hele tiden til at søge mod overfladen, når du surfer stejle bølger. Du undgår, at næsen bliver begravet i vand, hvilket bremser kajakken voldsomt og gør den svær at styre. Samtidig bryder næsen på Aries nemmere gennem bølgerne, når du er på vej ud gennem store bølger. * Markante knækspant linier i stævnen. Det får Aries til at plane hurtigere ved surf og giver ekstra styring og kontrol, når du kanter kajakken. Fordi linierne ligger så langt fremme mod spidsen, så har de en hel utrolig effekt og er en væsentlig del af hemmeligheden bag Aries emminente styreegenskaber i bølger. * En flad og planende bund i midten med en blød knækspant. Det giver god stabilitet, gode surf-egenskaber og god styring ved kantning. Kombineret med bredden ved cockpittet, så er Aries utrolig nem at ro også for en uøvet kajakroer, men i hænderne på en øvet kajakroer, så er Aries et fantastisk stykke legetøj. * Kort lodret bagende øger vandlinielængden og dermed kajakkens hastighed og retningsstabilitet. Kombineret med den justerbare finne, så er Aries meget nem at ro lige ud - også i sidevind. * Lavt bagdæk gør den nem at rulle, hvis bølgerne alligevel vinder ind imellem. Aries 150 er til mindre og mellemstore personer. Aries 155 er til mellemstore og større personer. Aries kan nemt eftermonteres med sejl, hvilket giver din kajakroning en helt ny dimension!

Mål:

  • Længde 466 cm
  • Bredde 56 cm
  • Vægt 23 kg
  • Cockpit indvendigt 42 x 81 cm
  • Volumen 279 liter
  • Anbefalet maks. last ca. 125 kg.
  • Populær
    1.350,00DKK
  • 850,00DKK
  • 4.000,00DKK

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: