Zegul Baidarka GT grønlænderkajak

Pris fra
19.500,00DKK  m/Moms

Touring kajak med klassiske linier.

Lager: Ikke på lager
Det valgte produkt kan desværre ikke bestilles.

Zegul Baidarka GT er en traditionelt designet kajak i en klasse for sig. Den er til roeren der vil skille sig ud fra mængden og samtidig have en traditionelt designet kajak med moderne touring egenskaber. Baidarka laves i Zegul’s 4 forskellige materialeudgaver.

Designet kommer fra de traditionelle kajakker fra Aleuterne, som er en øgruppe mellem Alaska og Rusland. Navnet Baidarka har sin oprindelse fra russiske søfolk, som  gav denne unikke kajak sit øgenavn i 1700 tallet. Baidarka betyder ”lille skib”. Det smalle forskib giver en ren brydning i vandet, mens volumen i stævnen giver et godt løft i bølgerne. Kajakkens lave profil gør den meget stabil i sidevind.

Der er god plads til oppakning, både til weekendture og til mindre ekspeditioner. Cockpittet er med keyhole åbning og et lækkert polstret sæde. Dækslinerne giver kajakken et klassisk udseende, mens det giver gode muligheder for at pakke udstyr på kajakken.

Baidarka GT er en klassisk kajak med moderne egenskaber. Den er velegnet til roeren der vil have en kajak der skiller sig ud, men som stadig har gode egenskaber på vandet.

Kajakken leveres med finne.

Længde: 540 cm.
Bredde: 53 cm
Cockpit: 82 x 42 cm.
Vægt A-Core: 23 kg
Vægt RockSolid: 25 kg.
Vægt C-Core: 22 kg.
Vægt Full Carbon: 20 kg.

Kim Poulsen 24/07/2017

Hvis du er ude efter en smuk og unik kajak til lange 1 og 2 dages ture i høj fart, kan denne kajak være noget for dig. Jeg har haft min i 1½ år. Jeg er instruktør i Ringsted ro og Kajakklub til dagligt og arrangerer ture for klubbens medlemmer. Jeg er 180 høj og vejer 90 kg. (mest muskler) :-D og ror ca. 1000 km. hvert år. For det første er den fantastisk at se på, jeg nyder stadig designet og får også mange spørgsmål til den når vi er ude blandt andre roere. For det andet er den fantastisk i hårdt vej, bølger og sidevind, den er mega retnings stabil og det er meget sjældent jeg er nød til at bruge sværdet. For det tredie er den meget stabil i det hele taget, den har nok den bedste stabillitet jeg nogensinde har oplevet i en kajak uder 60 cm i bredden, både primær og sekundær. Kvaliteten er god, gode tætte luger, fittings og liner. Dagslugen fungerer ok, den er til at få fat i, men det kan være problematisk at få fat på det man skal bruge på havet pga. rummet er så stort som det er, det kræver en særlig pakke teknik. Det forreste rum er gedignt med fin plads og adgang til oppakning, Jeg kan have et reelt 3 mands telt uden problemer + tøj og mad. Dog havde det været bedre med en oval luge. Det bagerste rum er noget skrald.. Bagenden af kajakken er så lav og rummet er så langt at du ikke kan nå ned i enden og pga den lave højde er det kun relativt små ting du kan pakke her og hvis de ender for enden af rummet oppe ved dagslugen, så er der kun en måde at få fat i dem og det er at løfte forenden af kajakken og håbe at de glider ned imod lugen. Her ville det have været smart at placere lugen 30 cm længere fremme imod cockpittet og lave den oval. Derudover er slangen til kablet til sværdet sårbart, specielt når der er så lidt plads kommer man let til at ase og mase når man skal have noget ud eller ind og så kan man få en dejlig flænge i slangen=vand i skottet. RUL: Det er en dejlig lav kajak og når man ser på bagdækket skulle man tro at den er god at rulle i, men det er den ikke. Det flade bagdæk og den "brede" formgivning gør at den "lægger" sig oven på vandet og der skal virkelig gives gas får at få den over kip punktet når man ruller op. Det med at den "lægger" sig på vandet kan også mærkes ved kæntingsøvelser hvor man skal tømme kajakken, den er meget svær at tømme og snudens udforming gør den svær at få godt greb om. Derudover er cockpitkanten høj men heldigvis godt afrundet, så når man lægger sig bagover løftes røven 5-10 cm fra sædet, men det gør ikke ondt i ryggen. Det er let at få spayskirt på og det sidder godt. Apropos sædet, så sidder jeg godt, men har måtte lime puden fast, den ryger simpelthen for let af, hvis man leger eller træner teknik. Manøvreegenskaberne er som en supertanker.. dvs. den fantastiske retningstabillitet i al slags vejr og sø som man er så glad for, bliver en hindring når man skal manøvrere. Der skal VIRKELIG kantes og vi snakker ca. 60 graders kantning her, før der sker noget, forestil dig at kante 60¤ i bølger.. Det er altså ikke en arrow play eller Seabird Scott det her, tværtimod. Lineføringen er smuk og utraditionel og jeg savner nogle liner at holde i, i længderetningen, specielt foran cockpittet. Det er som navnet antyder en Touring kajak, den er super hurtig, 540 cm. lang og det er reelle 540 cm. Da både forende og bagende er ført helt ud til kant. Jeg kan som regel følge med turkajakkerne hvis de ikke giver den alt for meget gas!

Tilføj anmeldelse:

Zegul kajakkerne produceres af Tahe Outdoors på deres egne fabrikker i Estland. Tahe  Outdoors har mere end 25 års erfaring med produktion af glasfiberkajakker, kendt under navnet Tahe Marine. Produktionen af glasfiberkajakkerne sker på fabrikken ved den nordlige kyst, hvor også udviklingen af kajakkerne finder sted. Alle kajakkerne bliver håndbygget og metoderne spænder fra simpel traditionel glasfiberoplægning til topmoderne vacuum infused kulfiberkajakker. Tahe Oudoors dækker i dag over mærker som Robson Paddles, Artistic, Tahe Marine og Zegul. Zegul dækker også over de dansk designede Arrow kajakker. ”Tahe” betyder viljestyrke på estisk, og de har viljen til at levere kajakker, der passer lige til dit behov, så du kan opfylde din drøm og få fantastiske oplevelser på vandet.

Siden 2004 har Tahe Outdoors, med Zegul mærket, lagt en høj standard for produktion kajakker, både med hensyn til kvalitet og design, men også med kajakkernes tekniske egenskaber på vandet. De bruger de bedste materialer til produktionen af deres fiberkajakker, og kombinere forskellige fibermaterialer, som glasfiber, kulfiber, Kevlar og Aramid i sandwichkonstruktioner, som afhængig af sammensætningen, giver nogle karakteristiske egenskaber i kajakkerne. Alle fiberkajakkerne produceres med topmoderne vaccum infusion teknologi, hvor forholdet mellem fibermaterialerne og bindemidlet kan kontrolleres til mindste detalje.

Zegul’s plastik kajakker produceres på en af de mest avancerede støbeforme til rotationsstøbning af kajakker, hvor materialet kan styres ned til mindste detalje. Dette gør det muligt at give kajakkerne øget styrke på udsatte steder og gør det muligt at støbe kajakker der er meget mere ensformige i materialetykkelse og vægt.

I dag producere Zegul kajakker i både fibermaterialer og PolyEthylen, hvor de på begge områder er både innovative og kvalitetsbevidste.

A-Core
A-Core laves ved hjælp af vacuum teknologi, som sikrer det bedste forhold mellem vægt og styrke. Dette materiale øger kajakkens holdbarhed og stivhed, og gør at kajakken absorberer mindre energi på vandet. Zegul kajakker i A-Core udgaven er lavet med sandwichforstærket køl, hvilket øger kajakkernes slagstyrke. Dækket er bygget i sandwichkonstruktion. Kajakkernes samlinger er udvendigt forstærket med Aramidetape og indvendigt med glasfiber og Aramidetape. Zegul kajakker lavet i A-Core dækker de flestes behov for en lækker kajak i godt design og solide materialer. A-Core kajakkerne er den solide kajak til hverdag og ture.

Rock Solid
Rock Solid udgaverne er bygget til at have en høj grad af både slag- og slidstyrke. Nøglematerialet er en fibermåtte i et mix af glasfiber og Kevlar, som bruges i en asymmetrisk oplægning både under gelcoaten og som det inderste lag. Kajakker i Rock Solid udgaven er bygget med fuld bikube sandwichkonstruktion og skroget er vacuum infused, hvilket giver en optimal støbning af de fem forskellige lag, som kajakkerne er bygget af. Kajakken er ydermere forstærket med en 50 mm bred Kevlarforstærkning i kølen. Skal din Zegul kajak være ekstra holdbar, så skal du vælge den i Rock solid udgaven.

Nordlÿs SE Full Carbon
Nordlÿs SE Full Carbon er en Special Edition kulfiberudgave af Arrow kajakkerne fra Zegul. Kajakkerne i dette materialet er udviklet i samarbejde med, og eksklusivt til, KajakHuset og Surfline. Disse ekstra eksklusive kajakker er lavet i carbon, carbon og atter carbon, og så tilsat lidt ekstra kulfiber! Det er de absolut letteste og stiveste kajakker fra Zegul. Fuld kulfiber i skrog og dæk, og så med klar gelcoat. Det bliver ikke vildere end dette!

HDPE
HDPE står for High Density Poly Ethylen og er en 3-lags sandwich konstruktion, hvor der lamineres et lag plastik på hver side af en skumkerne. Skumkernen giver høj opdrift og et lettere materiale, og de 2 lag PE giver slidstyrke og stivhed. Tilsammen giver denne 3-lags konstruktion en særdeles stiv og slagfast plastikkajak.